Balance i havedammen

Oprethold en god biologisk balance i din havedam

Hvis der opstår en ubalance i havedammen, ses det ofte på din vandkvalitet. Det handler om at have tilpas mange gode bakterier - til at holde de dårlige ting nede. Nogle gange er det små tiltag, der kan gør den helt store og iøjenfaldende forskel.

Regelmæssig tilsætning af bakterier og mikroorganismer, der kan hjælpe nedbrydningen af affalds- og næringsstoffer på vej, kan være vejen frem i bestræbelserne på klart vand.
 
Se vores udvalg af produkter til at holde vandet i din havedam - klart og sundt - med en god biologisk balance. Vi har kun 100% naturlige og miljørigtige produkter til vandpleje.

preload spinner

For mange fisk, for lille filter, forkert håndtering/rensning af filter, er ofte årsagen til at vandet kan være svært at holde klart. For meget foder, kan også være det.

Der skal være en balance mellem den belastning der er i dammen og den mængde affalds- og næringsstoffer, som filteret kan klare. Her handler det om mængden af fisk og ikke så meget hvor mange liter vand man har, stemmer overens med det som filteret kan klare - og der er tit langt fra oplyste mængder til virkeligheden.

Hvis man kører lige på grænsen, så vil der langsomt komme mere og mere næring i vandet, fordi det hele ikke bliver nedbrudt. Det sker hvis filter er for lille eller man f.eks står hver søndag og skyller alle bakterier ud af filteret, med højtryksrenseren.

Man kan hjælpe balancen på vej ved at tilsætte aktive bakterier og mikroorganismer, der kan hjælpe på nedbrydningen af affalds- og næringsstoffer i vandet. Dette vil dog ofte ikke være nok hvis ens filter er alt for lille.

Mange af de næringsstoffer som er tilbage i havedammen og som ofte også hober sig op over tid er svært nedbrydelige for bakterier. Derfor kræver det ekstra mange gavlige bakterier at komme fx proteiner, nitrater og fosfater til livs.

Hvis udstyret og dermed forudsætningerne for en effektiv nedbrydning er på plads, vil du ofte undgå at opleve problemer med din vandkvalitet - men hvis du oplever en misbalance, så har vi herunder samlet nogle af vores bedste produkter - der kan hjælpe den biologiske balance tilbage igen.