Gør havedammen klar til foråret

Oprettet d.

Gør havedammen klar til foråret

 

Trin for trin: Forårsklargøring af havedammen

Foråret har så småt meldt sin ankomst, og solens styrke tager til dag for dag. Det betyder, at temperaturen stiger – også i din havedam. Når det sker, vågner livet i havedammen op fra sin vinterdvale, og med nogle få trin kan du hjælpe planter og dyr godt på vej.

Forårsklargøring af havedammen indebærer blandt andet rengøring, opstart af pumpe og filter, tilsætning af forskellige bakterier samt fodring af dine fisk. Neden for har vi samlet en guide til dig, der gerne vil godt i gang med at gøre havedammen klar til foråret.

1. Let rengøring af havedammen

Det er fristende at kaste sig over den grundige forårsrengøring med det samme, men du bør gå stille og roligt til værks. Det kan stresse fiskene unødigt, og du bør derfor vente med den helt store oprensning af havedammen til vandtemperaturen er over 10 grader.

Du kan til gengæld sagtens fjerne døde planter i og omkring havedammen, ligesom du let kan opsamle nedfaldne blade med et fiskenet.

2. Opstart af pumpe og filter

Har din havedam været lukket ned for vinteren, kan du starte pumpe og filter op igen, så snart vandtemperaturen har nået et stabilt leje på omkring 5-6 grader. Husk i den forbindelse at tjekke, om du har brug for nye reservedele for optimal drift, eller om filteret har nogle defekter, du skal have udbedret.

Husk at kontrollere pakninger på filter og UV og smøre dem med silikonefedt. så holder de længere og du ungår der er noget der drypper eller er utæt. Du kan få mange flere råd til køb og vedligehold af UV-C lige her.

Trænger dit filter til nye svampe eller måtter, kan du finde dem her.

3. Tilføjelse af Mælkesyrebakterier

De fleste bakterier bør først tilsættes havedammen, når temperaturen bliver højere, men lige præcis Mælkesyrebakterier er stadig aktive i det kølige vand – og dem anbefaler vi, at du tilfører under forårsklargøringen.

Mælkesyrebakterier stabiliserer pH-værdien i din havedam samt binder ammonium og nitrit, og den biologiske del af dit filtersystem fungerer dermed meget bedre. Derudover bidrager Mælkesyrebakterier til nedbrydning af overflødige næringsstoffer, som ellers kan skabe ubalance og give dårlig vandkvalitet i havedammen.

4. Fodring af fisk

Det er en udbredt misforståelse, at du ikke må fodre dine fisk om vinteren, samt at du bør vente, til temperaturen er steget til +10 grader. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på dine fisk, så du tilpasser fodringen herefter.

Ligger temperaturen mellem 0-4 grader, anbefaler vi enten VinterVital Special eller Takazumi Easy. Begge er letfordøjeligt foder af høj kvalitet, som er fremstillet specielt til koldt vand og ikke mindst til det lave stofskifte, fiskene har om vinteren. Oplever du, at fodret ikke bliver spist, bør du stoppe fodringen, indtil det bliver varmere.

Først på foråret er fiskene endnu ikke vågnet helt fra deres vinterdvale, og derfor bør du starte med letfordøjeligt specialfoder – fx Wheat Germ. Når vandtemperaturen er høj nok – 8-12 grader – kan du skifte til letfordøjeligt foder med lavt proteinindhold. Overvej evt. immunfoder der er fremstillet så de støtter det naturlige immunforsvar, oven på de kolde vintermåneder. 

Vil du vide mere om fodring af fisk i havedammen, kan vi anbefale dig at læse vores udførlige Guide til fodring med anbefalinger til de respektive årstider.

5. Filterstart 

Når foråret for alvor har fået temperaturen til at stige, kan du med fordel tilsætte filterstart i havedammen – fx Bacti Start eller en af vores andre effektive filterstartere.

Filterstart øger filterets effekt i begyndelsen af sæsonen, hvor forholdene endnu ikke er helt optimale, og dermed forbedres vandkvaliteten. Det skyldes blandt andet, at filterstart indeholder alle de nødvendige mikroorganismer til at styrke den naturlige nedbrydning af affaldsstoffer, ligesom det bidrager effektivt til omdannelse af ammoniak til nitrit.

 

Forårsklargøring betaler sig

Ovenstående guide er møntet på de ting, du kan gøre først på sæsonen, når solen begynder at kigge frem, og det kribler i fingrene for at komme i gang.

Senere på foråret kan du overveje at rense din havedam og støvsuge bunden, udskifte 25-30% af vandet samt tilpasse fodringen af dine fisk efter sæsonen.

Uanset hvordan du griber forårsklargøringen af dine havedam an, og i hvilken rækkefølge du udfører de forskellige dele, er det en proces, vi varmt kan anbefale. Forårsklargøring giver en god start på sæsonen, og det vil udmønte sig i mindre vedligeholdelse resten af året.

 

 

Hvilket fiskefoder er bedst om foråret?

Oven på vinterens dvale anbefaler vi letfordøjeligt foder med lavt proteinindhold eventuelt tilsat vitaminer, der kan styrke fiskenes naturlige immunforsvar.

Hvornår må jeg begynde at fodre mine fisk i havedammen?

Nogle fisk kræver fodring hele året, mens andre først bør have foder, når de er vågnet fra vinterdvale. Du kan finde flere informationer om fodring af fisk i havedam på vores hjemmeside.

Hvornår må jeg begynde på forårsklargøring af min havedam?

Du kan så småt begynde, når temperaturerne begynder at stige. Men pas på, at du ikke stresser fiskene ved at gribe forårklargøringen forkert an eller starte for tidligt. Læs vores guide til forårsklargøring af havedam, så du kommer godt fra start.