Vandværdier i havedammen

Oprettet d.

Vandværdier i havedammen

 

Læs om de vigtigste vandværdier i havedammen

Bliv klogere på vand værdierne i din havedam. Hvad betyder de og hvorfor er de vigtige. Lær også om hvordan de påvirker hinanden og derfor har en fælles indvirkning på balancen i havedammen.

pH (pH)

pH er surheden i vandet og i havedamme betragtes et pH-område fra 6 til 8,5 generelt som sikkert for dine fisk, planter og de bakterier der udgør hele det økosystem, som en havedam er. pH har en direkte indflydelse på toksiciteten af ammoniak i vandet, som øges når pH ligger over neutral 7. Altså bliver ammoniak mere giftig, jo højere pH over 7.

Vedvarende pH over 8,5 kan være farligt og stressende for dine fisk. pH under 6, sammen med en lav KH kan føre til et pH-crash.
Mange har tendens til kun at måle pH-værdien i havedammen, men ofte kan denne værdi ikke stå alene og er ofte også afhængig af andre værdier.

pH-værdien bør tjekkes regelmæssigt, da den kan påvirkes af mange faktorer, herunder nedbrydning af organisk materiale og den biologiske balance i vandet. Det er vigtigt at din pH-værdi er stabil, hvis den svinger meget, vil det stresse dine fisk og gøre det svært at opretholde velfungerende bakterier.

pH-værdien kan hæves eller sænkes med pH+ (plus) eller pH- (minus).

Karbonat hårdhed (KH)

KH er karbonathårdheden udtrykt i °dH. Den repræsenterer vandets kapacitet til at fungere som en buffer. Når man måler KH måler man den samlede mængde af anioner i vandet for, ad den vej, at finde hårdheden. En stor mængde karbonater og bikarbonater medfører hårdt vand mens en lille mængde medfører blødt vand. 

Når KH-værdien er for lav, kan forsuring af vandet forekomme, hvilket bremser væksten af iltproducerende planter. En lav KH kan sammen med en lav pH føre til et pH-crash, som ofte giver udbredt fiskedød.
Ved lavt KH-niveau kan det derfor være nødvendigt at tilsætte mineraler idet blødt vand ikke har særlig god bufferevne og en havedam og dine fisk har brug for en vis mængde calcium, salte og mineraler for at fungere optimalt.

De biologiske processer i dit filter, bruger af KH-værdien - så den er vigtig at følge og holde stabil. KH spiller en rolle i at støtte nitrifikationsprocessen, som er afgørende for omdannelsen af ammoniak - dit filter fungerer simpelthen bedre med korrekt KH-værdi.

Et niveau på 6-10°dH er passende - ikke lavere, men gerne højere.

Hårdt vand har en mere stabil bufferevne og det gør det lettere for bakterierne at udføre de forskellige processer der skal til for et opretholde en god vandbalance.

En lav KH kan forhøjes med Natron eller KH+ (plus) og holdes vedlige med fx Japanske Østersskaller.

Generel hårdhed (GH)

GH er den generelle hårdhed udtrykt i °dH. Det repræsenterer en samlet værdi for de forskellige salte i vandet, især calcium og magnesium. Når man måler GH måler man den samlede mængde af positivt ladede ioner (partikler) i vandet, for at finde hårdheden. 

At man har hårdt vand betyder, at man har et højt indhold af disse salte og omvendt betyder blødt vand at man har et lavt indhold. 
For store mængder af disse salte/mineraler kan forårsage aflejringer og uklart vand. Når GH-værdien er for lav, falder plantevæksten i dammen og forsuring kan forekomme, især om vinteren. Et surt vandmiljø er hverken godt for fisk, plante eller gavnlige bakterier i filteret.

Et niveau på 6-16°dH er passende og helst ikke over 20°dH. 

Normalt vil mange opleve en tilpas høj GH-værdi i Danmark, da vi har mange kalklag i vores undergrund. GH påvirker ikke direkte pH, men et passende niveau af GH er vigtigt for fiskenes og planters cellevægge og de biologiske processer

Gavnlige mineraler findes i fx Clay Mix og Japanese White Powder og de kan med fordel tilsættes hvis du har blødt vand i hanen eller efter en periode med meget regnvejr. En lav GH kan hæves med GH+ (plus).

Det er værd at nævne at salte og mineraler er også vigtige for dine fisk. Fx er GH, ligesom KH, med til at understøtte de fysiologiske processer, såsom regulering af osmose.

Ammoniak (NH3)

Ammoniak er det farligste ’affaldsstof’ vi kan have i vandet. Det stammer primært fra fiskenes ekskrementer, urin og nedbrydning af organisk materiale såsom døde planter og overskydende foder. I en sund havedam bliver ammoniak omdannet til mindre skadelige stoffer gennem nitrifikationsprocessen, som udføres af specifikke nitrificerende bakterier. Disse bakterier omdanner først ammoniak til nitrit (NO2), og derefter omdannes nitrit til nitrat (NO3), som er langt mindre skadeligt og kan anvendes af planter som næringsstof.

Ammoniak er særligt giftig for fisk og andre vandlevende organismer, da det kan skade deres gæller og forstyrre optagelsen af ilt, hvilket kan føre til sygdomme og i værste fald død. Risikoen øges med højere pH-værdier, da ammoniak bliver mere giftig i mindre surt vand.

For at holde ammoniakniveauet nede i havedammen er det vigtigt at, opnå en balance mellem antallet af fisk og dammens størrelse for at undgå overbelastning. Du bør også sikre regelmæssig vedligeholdelse af dammens filtersystem for at give de bedste betingelser til de nitrificerende bakterier.

Undgå overfodring af fisk, da ufordøjet foder nedbrydes til ammoniak, ligesom andet organisk affald i havedammen bør holdes nede. Fx er det vigtigt ikke at have for meget affald der bundfælder, hvis dette er tilfældet, kan det fjernes med en støvsuger eller du kan benytte Oxy Powder til at skabe bedre vilkår på bunden og øge iltindholdet i havedammen.

Du bør udføre regelmæssige vandtests for at overvåge ammoniakniveauer og handle proaktivt, hvis niveauerne stiger. I en akut situation kan fx MICROBE-LIFT - Ammonia Remover være med til at sænke ammoniakniveauet.
Ved at holde ammoniakniveauet lavt beskytter man havedammens økosystem og sikrer et sundt miljø for både planter og dyr.

Ammoniakniveauerne i dammen bør ideelt set være 0 mg/L.

Nitrit (NO2)

NO2-indholdet er nitrit i vandet. Nitrit (NO2) er et mellemprodukt i nitrifikationsprocessen, hvor nitrificerende bakterier omdanner ammoniak (NH3) til nitrit og derefter til nitrat (NO3). 
Selv om nitrit er mindre giftigt end ammoniak, kan det stadig være farligt for fisk, især ved højere koncentrationer, da det hæmmer blodets evne til at transportere ilt. 

Derfor bør nitritniveauer også holdes så tæt på 0 mg/L som muligt.

Regelmæssige vandtests er vigtige for at overvåge nitritniveauet og et godt fungerende biologisk filter er afgørende for effektivt at reducere nitrit til nitrat, som er mindre skadeligt.

Hvis du oplever en stigning i ammoniak eller nitrit er det vigtigt at handle hurtigt. Vandskifte kan være en vej til at bringe farlige niveauer ned, men derefter er det nødvendigt at kigge på hvorfor processen er ’gået i stå’ eller ikke kører optimal. Tilførsel af nitrificerende bakterier kan være med til at få gang i processen igen og sikre den fortsætter med at køre. Det kan fx være MICROBE-LIFT - Nite-Out II.

Bakterier er vigtige for nitrifikationsprocessen og du kan med fordel tilsætte bakterier med jævne mellem, for at øge mængden af gavnlige bakterier.

Nitrat (NO3)

Nitrat (NO3) er det endelige produkt i nitrifikationsprocessen og anses for at være mindre giftigt end både ammoniak og nitrit. Imidlertid kan høje niveauer af nitrat fremme overdreven algevækst, hvilket kan føre til "grønt vand" og iltmangel, især om natten, når planter ikke producerer ilt. 

Det ideelle nitratniveau ligger typisk under 50 mg/L, men lavere niveauer er at foretrække for at minimere risikoen for algevækst.

Regelmæssig delvis vandskift og en god balance mellem planter og antallet af fisk i havedammen, hjælper ofte med at holde nitratkoncentrationen på et acceptabelt niveau. Vandplanter spiller en vigtig rolle i absorptionen af nitrat, hvilket bidrager til at kontrollere algevækst og fremme et sundt dammiljø.

Bemærk dog at der i vores drikkevand kan være så høje niveauer af fosfat, at vi når vi skifter vand, blot risikerer at tilføre et nyt næringsstof, i vores forsøg på at fjerne et andet.

Hvis niveauet at nitrat er for højt, kan vi anbefale MICROBE-LIFT - Barley Straw Extract, som er koncentreret ekstrakt af bygstrå, som binder visse næringsstoffer i havedammen bl.a. nitrat og fosfat.

Fosfat (PO4)

Fosfat er et andet næringsstof, der kan have betydelige effekter på vandkvaliteten i en havedam. Det kommer primært fra fiskeafføring, rester af foder og nedbrydning af organisk materiale - men også fra vores drikkevand. 

Fosfat er en nødvendig næringskilde for planter og alger, men for høje koncentrationer kan føre til uønsket algevækst og ophobning, hvilket kan destabilisere økosystemet i havedammen. At holde fosfatniveauet lavt, typisk under 0,1 mg/L, hjælper med at kontrollere algevækst og fremmer et sundere dammiljø.

I Danmark er den højst tilladelige værdi for indholdet af total fosfor i drikkevandet på 0,15 mg/L og dermed højt nok til at det kan bidrage med næring til algerne i havedammen.

Fosfatniveauer kan styres ved regelmæssigt at fjerne døde planter og overskydende organisk materiale samt ved brug af fosfatbinder eller vandplanter, der effektivt kan optage fosfater. Som nævnt under nitrat, kan MICROBE-LIFT - Barley Straw Extract også anbefales til at holde fosfat nede på en naturlig måde eller en decideret fosfat binder.

Alkalinitet (TA)

TA angiver vandets evne til at modstå ændringer i pH-værdien, hvilket er afgørende for at bevare et stabilt miljø i havedammen. En optimal TA-værdi mellem 80 til 120 mg/L sikrer, at pH-niveauet er mindre påvirkeligt af ydre faktorer som vejrforhold og opløste elementer i vandet. Metoder til at forbedre vandets kvalitet bliver derfor mere effektive, når alkaliniteten er justeret korrekt.

Fisk tolererer dårligt pludselige ændringer i pH-værdien, hvilket kan forekomme ved utilstrækkelige niveauer af total alkalinitet.

Klor (CL2)

CL2 betyder frit klor i vandet målt i mg/l. Der bør ikke være CL2 i vandet i havedammen og i Danmark vil det også være ret usandsynligt, da det ikke er tilladt at anvende klor i vores drikkevand.


Du finder vores udvalg af test og testsæt til vandtest lige her. Så kan du nemt kontrollere dine vandværdier selv.