Tromlefilter

Tromlefilter - det mest effektive og vedligeholdelsesfrie forfilter du kan få.

Et tromlefilter benyttes før den biologiske rensning af vandet og det er i forfilteret, vi fjerner alle de grove partikler i vandet - alt fra store blade og ned til små foderrester. Et tromlefilter er stort set vedligeholdelsesfrit, det renser sig selv og den indbyggede UVC modvirker, at der dannes en fin hinde på tromlen. UV-lyset nedbryder endvidere sygdomsfremkaldende bakterier og den kan erstatte den UV enhed du evt. allerede har.

Tromlefiltret er et mekanisk filter der langt hen af vejen holder sig selv rent, ved at skylle når det er påkrævet. Vandet til skylning tages fra filterkassen og behøver derfor ikke vandtilslutning.
Et tromlefilter er den nemme løsning når vi taler forfilter til havedammen.

Læs mere om tromlefiltre nederst på siden.

preload spinner

Vandet løber ind i den inderste del af tromlen, som er lukket og tæt i begge ender. Vandet kan altså kun komme en vej og det er ud gennem nettet som sidder på tromlen. Nettet er af rustfri stål og tillader kun partikler under 70 micron af passere - det betyder at alle blade og andet affald fra din havedam, bliver inde i tromlen og på indersiden af nettet! 70 micron eller 70µ er altså kun 0.07mm, så du kan selv regne ud, at du på denne måde får en perfekt mekanisk rensning og mindre skidt og møg i dit biologiske filter.

Når nettet efter nogen tid bliver tilstoppet, begynder vand flowet igennem tromlefilteret af falde og vandstanden falder i filterkassen. En sensor i controlleren (kontrolboksen) registrer dette og starter skylle processen. Under skylle processen kører tromlen rundt, mens højtryks spulepumpen starter og spuler tromlen ren. Der spules udefra og ind i tromlen, så alt det snavs som sidder på indersiden af nettet, bliver skyllet ned i en opsamlingsbakke som sidder inde i tromlen, lige under rensedyserne.

Efter en kort skylning er tromlen igen ren og flowet er normalt. Det beskidte vand ledes ud i kloakken under skylning og hele denne 'cyklus' kan nu starte forfra...

Vandet til skylning tages fra filterkassen og behøver derfor ikke en fast vandtilslutning. Over tid og i perioder med mange skylninger, kan forbruget have indvirkning på vandstanden i havedammen og tilsætning af nyt vand til denne, er derfor nødvendigt.