SuperTab - 12 stk. - Bakteriekontrol til havedam

Pris fra 385,00 kr.

Vælg Variant
På lager
Varenummer: AA-SupTab


Variant:

Reducerer anaerobe bakterier, vira, svamp og giver sunde og livlige fisk i havedammen

SuperTab er en videreudvikling af et produkt, som allerede i mange år er blevet anvendt, bl.a. i akvakultur. SuperTab er en oxidator i tabletform. Det øger vandets redoxpotentiale, men endnu vigtigere: De anaerobe bakterier undertrykkes i særdeles høj grad. SuperTab er en meget selektiv oxidator og et meget nemt og effektivt produkt at bruge. 

  • Reducerer anaerobe bakterier, vira og svamp og modvirker resistens
  • Velegnet ved Bugvattersot og Dropsy
  • Du får mere sunde og livlige fisk
  • Neutraliserer organiske affaldsstoffer 
  • Aflejringer i rør, pumper osv. nedbrydes 
  • Planter og andet liv i havedammen påvirkes stort set ikke 
  • Reducerer lugt fra vandet - dette er især godt ved indendørs dam
  • Let at dosere, let at bruge og super effektivt
  • Økonomisk i brug

 

For at få perfekt balance i havedammen er det vigtigt at hjælpe processen i gang. Mens SuperTab nedbryder bl.a. sygdomsfremkaldende bakterier, hjælper tilsætningen af nye gode bakterier på, at disse kan overtage balancen i hele havedammen. Du kan med fordel tilsætte forskellige typer af Bakterier eller Mælkesyrebakterier.

Kort fortalt er der ca. 10% gode og 10% dårlige bakterier, samt 80% følgere - som kan tippe til den ene eller den anden side. Det er naturligvis vores mål, at få dem til at tippe til den gode side, for på den måde at opnå en velfungerende biologisk balance i havedammen.

SuperTabs egenskaber:
SuperTab består af en blanding af natriumklorid og additiver. Når en tablet tilsættes til vandet, opstår klordioxid (ClO2). Klordioxid må ikke sammenlignes eller forveksles med klor! Ved klordioxid er det iltatomerne/elektronoverførslen der sørger for oxideringen. Klorid-ionen (ligesom i natriumklorid (=salt)) deltager ikke aktivt i reaktionen. Ved anvendelse af klordioxid afgiver vandet derfor heller ikke nogen gennemtrængende klorlugt. Klordioxid er meget effektiv til at dræbe patogener som svampe, bakterier og vira. Klordioxid er en særdeles selektiv oxidator og reagerer navnlig i kombination med organiske stoffer. I sammenligning med andre oxidatorer (hydrogenperoxid, ozon og klor) er den største fordel ved klordioxid dens lave oxidationskraft i kombination med en stor oxidationsevne.

 

Praktisk anvendelse af SuperTab:
SuperTab er let opløselig i vand (brusetablet). Koncentrationen af CIO2 i vandet bestemmes af den mængde vand, som SuperTab tilsættes til. Tabellerne 2 og 3 viser koncentrationerne ved anvendelsen af SuperTab. Brug kun SuperTab ved pH-niveauer over 7. 

Ved en ClO2-koncentration på cirka 0,04 mg/l nedsættes bakterie trykket i vandet kraftigt, uden negativ effekt på balancen i havedammen.

 

Indhold:
SuperTab fås i 2 forskellige varianter:

Startsæt med 12 tabs á 20g, samt brugervejledning med alle oplysninger og tabeller, som du skal bruge!

Refill med 12 tabs á 20g. Der følger IKKE vejledning med refill pakken!

1 tabs rækker op til 50.0000/50m3 liter vand.
12 tabs rækker altså op til 600.000/600m3 liter vand.

 

Anvendelseseksempler (se også tabel 4 i den medfølgende vejledning)

Start og vedligeholdelse i havedamme:

For private brugere er det vigtigt at holde styr på bakterie trykket og undgå at det stiger. Vedligeholdelsesdoseringen er en koncentration på 0,04 mg/l i dammen. Det vil sige 1 SuperTab for hver 50.000 liter vand. Hvis du har en 10.000 liters dam, kan du opløse 1 SuperTab i en 5 liters kemikalieresistent dunk og dernæst dosere 1000 ml (se også oversigtstabel 2 i den medfølgende vejledning) for at få en koncentration på 0,04 mg/l (0,000004 %).

Når du anvender SuperTab i havedammen, "forbruges" klordioxiden og UV-lampen nedbryder langsomt produktet. Efter en uge skal der derfor doseres igen for at holde koncentrationen på samme niveau.

Især hvis den bakterielle eller organiske belastning er høj (f.eks. når produktet anvendes for første gang), er doseringsmængden brugt ret hurtigt. Det anbefales i så fald, at dosere hver 2. dag, 4 gange i træk. Efterfølgende skal doseringen foretages 2 gange om ugen i 4 uger. Desuden er den organiske belastning meget højere om sommeren end om vinteren. Det anbefales derfor at reducere doseringen hver uge når vandtemperaturen falder (omkring 25% ved en vandtemperatur på 6-10°C og 50% ved en temperatur på 10-15°C).

Havedammens organiske belastning kan også holdes på meget lave niveauer ved at anvende filterteknologi af høj kvalitet, brug af foder med omtanke m.m. I disse tilfælde anbefales det kun at bruge 25-50 % af de anbefalede værdier, der er anført i tabel 4 i den medfølgende vejledning.

 

Ved at tilsætte eksempelvis Mælkesyrebakterier eller andre Bakterie opbyggende produkter, vil du hurtigt øge den gode bakterielle balance i havedammen, mens SuperTab holde de dårlige og ofte sygdomsfremkaldende bakterier nede! 

 

Undgå at bruge SuperTab ved pH-niveauer under 7. Oxiderende produkter reagerer meget stærkere ved lave pH-niveauer. 

Efter længere tids brug opnås ikke kun nedsættelse af bakterietrykket, også en del organisk materiale vil være fjernet fra bassin siderne og på indersiden af rør, filter mv. Du kan se at din havedam bliver renere og renere!

 

Download vores SuperTab Kalkulation, så kan du nemt indtaste dine oplysninger og med det samme se dosering!

 SuperTab Kalkulation (Dansk)

 

Ved meget højt bakterie tryk:
Hvis bakterie trykket i dammen er meget højt, kan doseringen forhøjes til 1 SuperTab pr. 20.000 liter eller endda 1 SuperTab pr. 10.000 liter. Hvis denne dosering gentages dagligt i en hel uge, reduceres bakterie trykket drastisk. Men PAS PÅ, det vil have en negativ indvirkning på hele den biologiske balance i havedammen og filtersystemet!

OBS: Ved en højere dosering end 0,1 mg/l ugentligt, skal der altid holdes øje med fiskenes adfærd. Samtidig skal ammonium- og nitrit indholdet måles dagligt, da en højere dosering kan medføre at miljøet i dammen kan tage skade. Hvis der måles et for højt ammoniak- og/eller nitritindhold, skal en del af vandet skiftes ud med rent vand under behandlingen eller brugen af SuperTab skal stoppes midlertidigt, indtil det biologiske filter fungerer ordentligt igen!

Under og efter brug af kraftig dosis, anbefales det at tilsætte Filterbakterier og Mælkesyrebakterier.

 

(Svømme)søer uden fisk:
Ved svømmesøer uden fisk anbefales en højere dosering, nemlig 0,1 - 0,2 mg/l. Produktet er uden klorlugt, og kan derfor med stor fordel bruges til kraftig reduktion af bakterietrykket. I svømmesøer kan der over tid dannes et lag af slam. Det medfører, at bakterietrykket i vandet ofte er uacceptabelt højt. Ved lave koncentrationer har klordioxid ingen skadelige effekter på planterne. SuperTab reducerer samtidig den særlige lugt, som er karakteristisk for svømmesøer: Med SuperTab lugter vandet væsentlig friskere.

 

Desinficering/Rengøring af overflader; skyl og desinficering af systemer:
Med en koncentration på 0,4 mg/l og højere i rent(!) hanevand, kan overflader, rør og vandbassiner desinficeres. Samtidig fjernes biofilm.

 

Brugervejledning:
SuperTab indeholder bl.a. dinatriumperoxodisulfat og natriumklorid. SuperTab må aldrig anvendes i kombination med andre vandbehandlingsprodukter og/eller lægemidler.

Læs produktets sikkerhedsdatablad (se medfølgende vejledning) inden SuperTab tages i brug.

 

  • Fyld en mørk kemikalieresistent dunk med rent (hane)vand (mindst 1 liter). Ved 1 liter vand er koncentrationen 2.000 mg/l, ved 5 liter 400 mg/l. Brug ikke en åben flaske eller spand.
  • Bestem vandets temperatur (ideelt: 20 °C).
  • Tilsæt 1 SuperTab. Lugt ikke til den koncentrerede opløsning! (Koncentreret) ClO2-gas er farlig.
  • Luk dunken.
  • Undgå at ryste dunken. Rør heller ikke i vandet når tabletten opløses. Overhold ventetiden i tabel 1, så SuperTab opløses helt og korrekt.
  • Først efter udløbet af reaktionstiden rystes dunken let.
  • Vær opmærksom på CLO2-dampen når du hælder den koncentrerede opløsning ud!
  • Hvis du bruger en del af opløsningen, opbevares resten mørkt og køligt på et godt ventileret sted. Under disse forhold er opløsningen holdbar i 6 uger.
  • Opløsningen og tabletterne opbevares utilgængelige for børn 

 

Download vores SuperTab Kalkulation, så kan du nemt indtaste dine oplysninger og med det samme se dosering!

 SuperTab Kalkulation (Dansk)

 
 
OBS: SuperTab er et oxiderende produkt. Læs altid først produktets sikkerhedsdatablad.
Læs al information godt igennem inden du anvender produktet. Hvis du er usikker på indholdet af denne brugervejledning/informationsbrochure, eller brugen af produktet, bør du ikke anvende
det. Hvis der er noget du ikke har forstået, kan du henvende dig til KOIMAD.dk, for yderligere hjælp.
 
Ved at åbne den folie, som tabletterne er pakket ind i, bekræfter du, at du har læst og forstået al information fra vejledningen!

Kommentarer 0