Den komplette guide til havedammen

Få sundt og klart vand i havedammen - med den rette biologiske balance.

I denne guide lærer du alt, hvad der er vigtigt at vide, når du er ejer af en havedam. Du får en grundig forklaring på, hvad der sker i din havedam - hvilke processer, der gør hvad, og hvorfor de hver især er vigtige - men vigtigst af alt, lærer du hvordan du får vandet i havedammen i balance, så det forbliver rent, pænt og sundt for planter og fisk.

Alger i havedammen

Du får også forståelse for, hvorfor en god biologisk balance er så vigtig i havedammen, og hvordan den bidrage til en sund og klar havedam, uden fx alger og andre kedelige ting, som kan gøre det surt at være havedamsejer.

I guiden kigger vi på, hvad der sker i dit filter og andre steder i havedammen. Her kommer vi ind på, hvorfor bakterier og mikroorganismer er så vigtige. Du bliver også klogere på alger, og lærer hvordan du undgår dem.

Endelig kommer der en gennemgang af næringsstoffer, vandværdier og andre parametre, som er vigtige for en velfungerende havedam.

Dette er den komplette guide til dig med havedam. Principperne er de samme, uanset hvilken størrelse din havedam har - har du Koi i din havedam eller mange fisk generelt, er det EKSTRA vigtigt at være opmærksom på balancen i havedammen.

Indhold i denne guide:

1. Filter og de nitrificerende processer

2. Alger - de vigtigste planter i verden!

3. Forstå næringskilder som fosfat og nitrat

4. Hvad kan du gøre for at bringe niveauet af næringsstoffer ned?

5. Problematikken ved Zinkoxid og andre algeprodukter til brug i havedammen

6. Betydningen af en god biologisk balance i havedammen

Bakterier og alger

Kort forklaret, så kan vi ikke leve uden bakterier og alger i havedammen - vi skal lære at leve med dem og få det bedste ud af dem. 

Bakterier er med til at holde vandet sundt og rent, og der er alger på en måde også, da de indgår i det biologiske system i havedammen. De skal bare helst holdes i et passende niveau, så de ikke overtager hele dammen.

Bakterier og mikroorganismer lever bl.a. af alger, og ved at tilsætte bakterier og mikroorganismer til havedammen, kan vi på en naturlig måde opretholde en god biologisk balance i havedammen, ved at øge nedbrydningen af fx alger. Jo flere bakterier, vi har i havedammen, jo mere kan de ’spise’, og de lever altså af alger, affalds- og næringsstoffer i havedammen, så det gør en forskel at tilsætte bakterier.
Ved at tilsætte bakterier, undgår du også at bruge kemikalier som fx zinkoxid til at bekæmpe alger i havedammen.

Næringsstoffer kan bidrage til trådalger og dårlig vandkvalitet

Fosfat og andre næringsstoffer, kan ofte være årsag til fx trådalger og dårlig vandkvalitet - hvilket du kan læse mere om længere nede. Desværre er dette stoffer, som i mindre grad nedbrydes af bakterier, eller kun langsomt gør - derfor skal vi bruge andre midler til at undgå en ophobning af disse i havedammen.

I sidste ende er forebyggelse af algevækst i havedammen et spørgsmål om at forstå og respektere den delikate balance i økosystemet. Ved at fremme en sund, biologisk balance og være opmærksom på de faktorer, der bidrager til ubalance, kan man skabe et klarere, mere bæredygtigt og naturligt vandmiljø.

For mange fisk, et for lille filter eller forkert håndtering/rensning af filter er ofte årsagen. For meget foder, kan også være også være årsag til øget algevækst. I denne guide forsøger vi gå hele systemet igennem, så du nemmere kan at identificere de kilder, der kan være årsag til ubalance og dermed gøre noget aktivt ved det.

I bund og grund handler det om at have tilpas mange ’gode’ bakterier til at holde de ’dårlige’ ting nede.

1. Filter og de nitrificerende processer

I havedammen spiller bakterier en afgørende rolle i at opretholde vandkvaliteten og sikre et sundt miljø for fisk og andre organismer. Processen, som involverer omdannelsen af ammoniak og andre affaldsstoffer fra fiskene, er en del af det, der kaldes kvælstofcyklussen, et biokemisk kredsløb, der omdanner forskellige former for kvælstof i vandmiljøet.

Bakterier og mikroorganismer i havedamme lever faktisk ofte af encellede alger, også kendt som svævealger. Disse mikroskopiske alger er en væsentlig del af havedammens økosystem, da de fungerer som en primær fødekilde for forskellige mikroorganismer.
I et sundt økosystem fungerer svævealger som en grundlæggende energikilde, der konverterer sollys og næringsstoffer til biomasse gennem fotosyntese. Denne biomasse bliver så konsumeret af en række mikroorganismer, herunder forskellige typer af bakterier, protozoer og små krebsdyr. Disse mikroorganismer nedbryder algerne og bruger dem som føde, hvilket bidrager til at omdanne og recirkulere næringsstoffer i dammen.

Det er dog vigtigt at bemærke, at fordi disse mikroorganismer bidrager til at kontrollere mængden af nærings- og affaldsstoffer, så vil en ubalance i havedammens biologiske balance, ofte føre til en øget algevækst. Det sker når vi ikke har ’gode’ bakterier nok, til at holde for eksempel for høje næringsstofniveauer nede. Det kan forstyrre dammens balance og vil kræve en indsats for at opretholde et sundt miljø for både mikroorganismer og de større organismer, der lever i havedammen.

Korrekt valg af filterstørrelse:

Der skal være en balance mellem den belastning der er i dammen og den mængde affalds- og næringsstoffer, som filteret kan klare. Her handler det om mængden af fisk og ikke så meget hvor mange liter vand man har, stemmer overens med det som filteret kan klare - og der er tit langt fra oplyste mængder til virkeligheden!

Hvis man kører lige på grænsen, så vil der langsomt komme mere og mere næring i vandet, fordi det hele ikke bliver nedbrudt. Det sker hvis filter er for lille eller man fx står hver søndag og skyller alle bakterierne ud af filteret, med højtryksrenseren.
Man kan hjælpe balancen på vej ved at tilsætte aktive bakterier og mikroorganismer, der kan hjælpe på nedbrydningen af affalds- og næringsstoffer i vandet. Dette vil dog ofte ikke være nok hvis ens filter er alt for lille.

Bakterier og mikroorganismer er dine venner i havedammen - pas på dem.

En anden ting man skal være opmærksom på, hvis filter er for lille og man ikke har gode bakterier nok - er at vigtige processer som omdannelsen af Ammoniak og Nitrit risikerer heller ikke at køre som de skal, og så kan det gå rigtig galt.

Se vores udvalg af filtre til havedammen lige her.

Ammoniakomdannelse:

Fisk udskiller ammoniak gennem deres gæller og det bliver også frigivet, når plante- og dyrematerialer (som fiskefoder og døde planter) nedbrydes. Desuden bliver fiskenes urin bliver også til ammoniak i vandet. Ammoniak (NH3) er giftigt for fisk, selv i lave koncentrationer. 
Bakterier spiller en helt central rolle i at omdanne ammoniak og det er derfor essentielt at vi har bakterier nok til at håndtere denne proces.

Nitrifikation:

Første trin i de nitrificerende processer sker med Nitrosomonas bakterier. Disse bakterier omdanner ammoniak til nitrit (NO2), en anden form for kvælstof. Selvom dette er et skridt i den rigtige retning, er nitrit også giftigt for vores fisk, især i højere koncentrationer.

Her hjælper andet trin, hvor Nitrobacter bakterier tager over og omdanner nitrit til nitrat (NO3), som er betydeligt mindre giftigt for fisk. Nitrat kan så bruges af planter og alger som en næringskilde.

I nogle havedamssystemer kan der opnås denitrifikation, især dem med god filtrering, og hvis der er områder med lavt iltindhold. Her kan en anden gruppe bakterier, denitrificerende bakterier, omdanne nitrat til nitrogen gas (N2), som så slipper ud i atmosfæren. Denne proces er dog ofte ikke til stede og i de fleste havedamme, må vi formode, at nitrat er restproduktet efter vores filter.

Filteret i en havedam er afgørende for at understøtte nitrificerende bakterier. De fleste moderne filtre tilbyder både mekanisk og biologisk filtrering:

• Mekanisk filtrering fjerner fysiske partikler fra vandet. Det er synlige partikler, som foder, afføring og alger, som ses i filteret. Disse partikler skal vi ikke bruge til noget og det er vigtigt at skylle dem ud af filteret. Har man et forfilter er det ofte nemmere at holde disse partikler afskilt fra den biologiske del af filteret.
• Biologisk filtrering involverer at passere vandet gennem medier, der har et stort overfladeareal, hvor bakterierne kan bo og formere sig. Dette sikrer, at der er tilstrækkelige mængder af Nitrosomonas og Nitrobacter til at omdanne ammoniak til nitrit og derefter til nitrat effektivt. 

Denne proces fungerer bedst under iltrige (aerobe) forhold og det er bl.a. vigtigt at opretholde god vandkvalitet og undgå overfodring af fisk, da for meget foder kan overbelaste systemet med ammoniak.

Regelmæssig vedligeholdelse af filteret er også nødvendig for at sikre, at medierne ikke bliver tilstoppede og at vandgennemstrømningen og oxygenforsyningen (ilt) forbliver på et passende niveau for bakterierne at fungere så effektivt og optimalt som muligt.

Når bakterier skal omdanne affaldsstoffer, skal de bl.a. bruge ilt og salt og mineraler i vandet. Hvis ens filter er helt slammet til, opstår der et rigtig kedeligt miljø som gør det svært er være bakterie. Det samme ses fx på bunden i havedammen, hvis der ligger sig for meget skidt og møg. Det bliver hurtigt til et iltfattigt område, hvor bakterier ikke trives eller hvor uønskede (anaerobe) eller decideret sygdomsfremkaldende (patogene) bakterier kan overtage.

Synligt møg bør fjernes, så kan bakterier og mikroorganismer meget bedre klare alt det i ikke kan se.

Vigtige salte og mineraler i din havedam

Mineraler er vigtige både for fisk og bakterier. Vores drikkevand fra hanen indeholder rigtig mange vigtige salte og mineraler, hvorimod regnvand ikke har disse. Regnvand kan med andre ord være skidt for balancen i havedammen, det kan du læse mere om længere nede. 
Salte og mineraler kan vi måle KH og GH og det er godt hvis de ikke er for lave, under 6°dH.
Dette kan du læse mere om længere nede i guiden.

Rens filter med vand fra havedammen

I et kombineret filter som både har mekanisk og biologisk filtrering, er det vigtigt ikke at skylle de gavnlige bakterier fra den biologiske del med ud under rengøring. Ofte kan dette undgås ved at være sikker på hvad der er mekanisk og biologisk filtrering og helst bruge den skyllemetode som filteret er produceret med.

Det betyder at et trykfilter bedst skylles ved at benytte backwash funktionen og fx dreje på et håndtag, frem for at åbne det og spule svampene med en vandslange.
Faktisk er det bedst at bruge vand fra havedammen til at skylle sit filter og så efterfylde med rent vand i havedammen.
Som nævnt tidligere, bakterierne i dit filter er dine venner - pas på dem.

Hvis belastningen i havedammen er blevet for stor måske fordi fiskebestanden vokser, hvis ens filter er købt lidt for lille eller hvis man gerne vil sikre en god biologisk balance - så kan du med fordel tilføre gavnlige bakterier og mikroorganismer til havedammen og filteret.

Der findes masser af forskellige produkter, som enten er målrette filteret eller allround til havedammen. De indeholder hver især forskellige bakteriestammer, som er gavnlige for fx omdannelsen af ammoniak og nitrit eller nedbrydningen af fx organiske affaldsstoffer - men generelt kan vi sige, at en tilsat bakterie er en bakterie der ikke var der før og den vil helt sikkert gavne mere end den skader.

2. Alger - de vigtigste planter i verden!

Alger er Jordens uundværlige fotosyntesefabrikker og den vigtigste kilde til ilt på Jorden. Uden alger ville der ikke være liv som vi kender det. 

De er faktisk ansvarlige for mere end 90% af iltforsyningen i atmosfæren, produceret gennem fotosyntese i vandmiljøer, hvor algerne trives. Disse mikroskopiske planter er ikke kun en fundamental kilde til ilt men også afgørende for fødekædens begyndelse, idet de ernærer mikroorganismer i fx havet og vores havedamme.

Alger findes med andre ord overalt - selv i en klar havedam. De er første led i fødekæden og fungerer som helt basal føde, for mikrolivet også i havedammen.

Men vi er bare ikke så glade for dem i havedammen - slet ikke når de først får overtaget og vokser helt vildt. Derfor er det vigtigt at holde dem under kontrol.

Hvorfor går det galt?

I et sundt økosystem fx en havedam, fungerer svævealger som en grundlæggende energikilde, der konverterer sollys og næringsstoffer til biomasse gennem fotosyntese. Denne biomasse bliver så konsumeret af en række mikroorganismer, herunder forskellige typer af bakterier, protozoer og små krebsdyr. Disse mikroorganismer nedbryder algerne og bruger dem som føde, hvilket bidrager til at omdanne og recirkulere næringsstoffer i dammen.

Det er dog vigtigt at bemærke, at mens disse mikroorganismer bidrager til at kontrollere populationen af svæve alger, kan en ubalance i havedammens økosystem, som for eksempel for høje næringsstofniveauer eller utilstrækkelig filtrering, føre til overdreven algevækst.

Det vil sige at uden den rette mængde af det vi kalder ’gode bakterier’ som kan der hurtigt opstå en ubalance i havedammen, hvilket resulterer i grønt og uklart vand.

Et godt sted at starte med tilsæning af bakterier, kunne være med mælkesyrebakterier, der kommer du nemt og billigt igang med gavnlige bakterier i havedammen.

KH, GH og regnvand:

Blandt de faktorer, der kan forstyrre denne balance, er ændringer i vandets pH-værdi. Værdier under 7 eller over 9 kan være katastrofale for dammens mikrobielle liv. Karbonathårdheden (KH) er en central faktor i at opretholde en stabil pH. Hvis KH-værdien falder under et kritisk niveau, kollapser pH-bufferingen, hvilket yderligere bidrager til algernes vækst.

Perioder med meget regn og tilførsel af regnvand til havedammen, kan være medvirkende til en lav KH-værdi. Regnvand er 'dødt' vand - det mangler vigtige salte og mineraler, som bl.a. holder KH- og GH-værdierne oppe i havedammen. 
De biologiske processer i havedammen og filteret kræver og bruger af KH værdien. Altså har de bakterier som skal omdanne og nedbryde bl.a. ammoniak og nitrit i filteret, simpelthen ikke de rette betingelser for at kunne gøre dette. 

Og uden effektive bakterier og mikroorganismer, stiger risikoen for algevækst på baggrund af ringe biologisk balance i havedammen, samtidig med øget risiko for decideret gifte affaldsstoffer.

Regnvand fra tagflader kan i øvrigt indeholde fx pollen, alger, fugleklatter med bakterier og parasitter, der skylles direkte med ned i dammen fra taget. Og skulle man have regnvandet opbevaret i en tank/beholder, så øger det blot risikoen for at fx. dårlige bakterier udvikler sig - det kan næsten gøre det hele meget værre.

Vi ved godt der er mange der bruger regnvand - men vi synes det bidrager unødigt negativt til at få en sund og god balance i vandet, så vi vil ikke anbefale det.

Ilt i havedammen:

En anden vigtig faktor for at bakterier og mikroorganismer trives og effektivt kan gøre deres arbejde, er ilt. Derfor er det vigtigt at tilføre ilt til havedammen, især hvis vi samtidig prøver at holde de iltgivende alger nede - det er en svær balance mellem vigtig fotosyntese og alger i vandet, som vi helst vil undgå.

Ilt spiller en afgørende rolle i havedammen, ikke kun fordi den er essentiel for fisk og andre vandlevende organismer, men også fordi den understøtter vigtige biologiske processer, som hjælper med at opretholde et sundt vandmiljø. Ilt er også vigtig i forhold til de aerobe processer, altså de bakterier som giftig omdanner ammoniak og nitrit.
 

1. Fisk, snegle, krebsdyr og andre vandlevende organismer, samt bakterier og mikroorganismer er alle afhængige af ilt i vandet. Iltmangel kan hurtigt føre til stress og dødsfald blandt havedammens beboere.
    
2. Aerobe processer kræver ilt for at nedbryde organisk materiale, som døde planter, alger og affaldsprodukter fra dine fisk. Denne nedbrydning er afgørende for at forhindre ophobning af toksiner og for at genbruge næringsstoffer i økosystemet. Aerobe processer frigiver næringsstoffer som kvælstof og fosfor tilbage i vandet, som fx nye iltgivende alger kan vokse af.
   Aerob nedbrydning er mere effektiv og mindre tilbøjelig til at producere ubehagelige lugte sammenlignet med anaerobe processer, som finder sted i iltfattige miljøer.
   Sagt på en anden måde så er aerobe processer langt bedre for havedammen end anaerobe. Selv om anaerobe processer kunne bidrage med fx omdannelsen af nitrat, så kan ulemperne hurtigt overstige fordelene. 
    
3. Høj iltkoncentration i vandet fremmer væksten af aerobe bakterier, som er effektive til at nedbryde næringsstoffer, der ellers kunne have været anvendt af alger. Dette kan hjælpe med at kontrollere algevækst og opretholde klart vand.
   Oxygen (ilt) hjælper med at stabilisere pH-værdien og reducerer risikoen for giftige stoffer som ammoniak og nitrit, der kan opstå i et iltfattigt miljø.
    
4. Sunde aerobe forhold hjælper med at undertrykke visse patogener (sygdomsfremkaldende bakterier), som trives i iltfattige miljøer fx på bunden af havedammen eller et tilslammet filter. Dette kan bidrage til at forebygge sygdomme blandt dine fisk og det modvirker dårligt vandmiljø og fx dårlig lugt fra havedammen.

Et velfungerende økosystem

Et velfungerende økosystem i havedammen afhænger af balance mellem aerobe og anaerobe processer. Iltgivende udstyr som springvand eller luftpumper kan hjælpe med at sikre, at der er tilstrækkeligt med ilt til aerobe processer, hvilket bidrager til et sundere og mere stabil økosystem.

Vi anbefaler at man tilfører ilt til havedammen ved hjælp af en luftpumpe og luftsten eller liftslange på bunden af havedammen. Det vil ofte ikke give den samme effekt at lade vandet plaske ned i havedammen eller have et vandfald eller åløb. Det er langt mere effektivt at tilføre ilt med små bobler direkte i vandsøjlen.

Du bør ilte havedammen hele året, men især i varme perioder eller i havedamme med mange fisk og stor belastning, hvor iltforbruget kan være ekstra højt.
Der er vores anbefalinger, at man tilfører ilt svarende til 20-30% af havedammens indhold. Dvs. at hvis du har en havedam på 5000 liter, så vil en ca. 1000 til 1600 liter luft i timen være passende. Dette svarer fx til en luftpumpe der giver 20 liter i minuttet eller 1200 liter i timen.
 

3. Forstå næringskilder som fosfat og nitrat:

Algevækst i havedamme er ofte drevet af tilstedeværelsen af næringsstoffer som fosfat, som kan komme fra overfodring af fisk eller fra nedbrydelige/organiske materialer i vandet. At begrænse tilførslen af sådanne næringsstoffer er afgørende for at begrænse algevæksten.

Fosfat niveauet kan også stige løbende når vi skifter vand i havedammen, da der i Danmark tillades en grænseværdi i vores drikkevand, der er høj nok til at algerne kan leve af det.

Imidlertid er det ikke altid tilstrækkeligt blot at kontrollere næringsstofniveauerne; en omfattende forståelse og styring af havedammens økosystem - den biologiske balance - er vigtig for langsigtede løsninger.